TekX Live
TekX Live podcast kanalen fremhæver diskussioner om teknologi og innovation i uddannelsesverden som vi facilitere og producere på TekX i Rødovre Kommune.
Episodes
Tuesday Nov 07, 2023
Tuesday Nov 07, 2023
…Vi har aldrig haft mere adgang til information, og der har aldrig været flere, som tror, at jorden er flad…
På den side er teknologien lig med civilisation. Teknologien er redskaber, som har fået menneskeheden til at forlade jordhulen. Nutidens digitale teknologier har eksempelvis givet os adgang til uanede mængder af information. Men hvad bruger vi den til? Er menneskeheden blevet klogere af det?
Nikolaj Sonne er journalist og tech-formidler.
Tuesday Oct 31, 2023
Tuesday Oct 31, 2023
…Det kan da være angstprovokerende at stå over for ligemænd, som måske ved mere end mig på visse områder. Men vi skal udfordre os selv og hinanden…
Skolen er tit på bagkant med mange ting og reagerer på noget, der foregår i samfundet, og så opdager vi, at det her måske er noget vi skal lære noget om. Sådan er det fx med teknologiforståelse og digital dannelse.
Peter Bjerre Haagen er pædagog og FabLab-pioner på Vester Nebel Skole i Kolding Kommune.
Han fortæller i denne episode af TekX Live Podcast fra FabLearnDK 2023 om, hvordan det opleves at være ressourceperson og skulle undervise ligemænd. Han kommer også med eksempler på, hvordan han lykkes med sine aktiviteter og får skabt en god praksis for at lære sammen elever og kolleger.
Overvej mens du lytter
Hvordan arbejder du med teknologiforståelse og digital dannelse?
Hvordan kvalificerer vi samtalen om teknologi i skolen?
Tuesday Oct 24, 2023
Tuesday Oct 24, 2023
…Vi vil gerne klæde eleverne på til livet og til at være den bedste version af sig selv… men skolen kommer nemt til at fokusere på alt muligt andet…
Jeg tror mange voksne har svært ved at forstå, fx SoMe’s betydning for børn og unge. De er vokset op med dem og kender ikke et liv uden. Eleverne ved meget om teknologier på et simpelt brugerniveau. Men de bliver nemt ofre og gidsler i tech-giganternes spil, hvis de blot afleverer data og ikke kritisk kan forholde sig til, hvad der sker ved det.
Seka Fonsbøll er afdelingsleder på Vinding Skole i Vejle Kommune.
Han fortæller i denne episode af TekX Live Podcast fra FabLearnDK 2023, at det er en supersvær opgave for skolerne. Vi vælger ofte de nemme løsninger. Det er jo fx en falliterklæring at vi ikke er lykkedes med at lære eleverne, hvordan de fx skal agere med mobilerne i undervisningen, så de ikke forstyrrer. Der er det ti gange lettere for os blot at sige: ‘Så inddrager vi den bare…’
Overvej mens du lytter
Hvordan samtaler du med børn og unge om fx SoMe?
Hvordan prioriterer du mellem skolens mange forskellige dagsordener?
Tuesday Oct 17, 2023
Tuesday Oct 17, 2023
…Vi prøver at lave nogle strukturer for, at alt den der teknik ikke spænder ben…
Vi skal klæde vores børn og unge på til en fremtid, hvor teknologi både ses som nye muligheder og et nødvendigt onde. Teknologiforståelse skal være grundfaglighed, ellers vil vi ikke lykkedes med at få dannet og uddannet til den fremtid, som venter.
Kia Ehlers er pædagogisk udviklingskonsulent, programleder for indsatsen KompeTek og projektleder i Bülows Makerspace i Fredericia Kommune.
Hun fortæller i denne episode af TekX Live Podcast fra FabLearnDK 2023, hvordan de i et fireårigt projekt arbejder for at gøre Fredericias børn og unge kompetente med teknologi. KompeTek går på tværs af dagtilbud, skole, fritid og uddannelse, og ser i et helhedsperspektiv på, hvordan de kan arbejde kreativt, nysgerrigt og eksperimenterende med teknologi. Udviklingen faciliteres gennem et centralt makerspace, som støtter opbygning af lokale makerspaces på alle skoler. Projektet har fokus på tre spor i forhold til udvikling og forankring.
Overvej mens du lytter
Har din kommune en strategi for udvikling af teknologiforståelse?
Har elever og pædagogisk personale mulighed for at være nysgerrige, kreative og kompetente med teknologi i din kommune?
Tuesday Oct 10, 2023
Tuesday Oct 10, 2023
…Det må godt være sjovt. Der er ingen, der har sagt, at det skal være kedeligt, bare fordi man lærer noget…
Vi har strikket et samfund sammen, som fordrer et stort kendskab til teknologi for ikke bare at være en bevidstløs forbruger. Det kræver en større forståelse for teknologien, hvis vi ikke skal ende som ubevidste ‘får’.
Christian Frandsen er lærer på Langsøskolen i Silkeborg Kommune og under uddannelse som FabLab-pioner.
Han arbejder med elever i skolens specialafdeling og fortæller i denne episode af TekX Live Podcast fra FabLearnDK 2023, at netop disse elever har brug for at alting skal give mening. De synes teknologi er sjovt og er meget optaget af at skabe konkrete produkter. Det udnytter han til at skabe vedkommende og relevant undervisning. Men samtidig forsøger han at snige en øget forståelse for teknologien ind i dialogen med eleverne.
Overvej mens du lytter
Hvornår anvender vi teknologi meningsfuldt i folkeskolen?
Hvordan sikrer vi, at alle elever udvikler forståelse for teknologien?
Tuesday Oct 03, 2023
Tuesday Oct 03, 2023
…Når vi taler om kunstig intelligens, så handler det om at få aflivet nogle af de myter, der opstår. Det virker jo magisk… Samtidig er det jo værktøjer, der kan ændre på måden, vi lærer på…
Det er vigtigt, at vi forstår den verden, vi er i. Og i takt med at verden bliver mere digital, er det også vigtigt, at vi forstår det digitale. Derfor skal vi i skolen både bruge, designe og analysere digitale teknologier. Det gælder også teknologier inden for området kunstig intelligens.
Malte von Sehested er viceskoleleder på Langebjergskolen i Fredensborg Kommune. Han har stor viden indenfor digitale teknologier og formidler om dette på bl.a. It-torvet.dk.
I denne episode af TekX Live Podcast fra FabLearnDK 2023 fortæller Malte, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens til mange ting: Idégenerering, få feedback, agenter og simulation - og at ressourcer som fx ChatGPT kan påvirke den måde, vi lærer på både positivt og negativt. Han opfordrer os derfor til først og fremmest at overveje, om vi overhovedet må og vil anvende ressourcer som ChatGPT i skolen? Men også hvordan vi generelt kan arbejde med kunstig intelligens som genstandsfelt. Først derefter vil det være relevant at tale om, hvad vi kan bruge kunstig intelligens til og hvilke konsekvenser, det måtte have.
Overvej mens du lytter
Hvad vil du bruge ChatGPT til?
Hvilke konsekvenser vil der være ved det?
Tuesday Sep 26, 2023
FabLearnDK 2023 / Ep.4: Er dit password også ‘Sommer2023!’? - med Keld Norman
Tuesday Sep 26, 2023
Tuesday Sep 26, 2023
…Uden teknologiforståelse gør vi hackernes arbejde lidt nemmere, og det svarer til, at man ikke låser døren, når man går hjemmefra…
Som sikkerhedsrådgiver og etisk hacker arbejder vi på to måder. Enten hjælper vi firmaer, der er blevet hacket med at få adgang til deres systemer igen. Eller også tester vi firmaers sikkerhed ved at bruge hackernes metoder og forsøge at snige os ind i deres systemer.
Keld Norman er it-sikkerhedskonsulent og certificeret etisk hacker hos cyber- og informationssikkerhedsfirmaet Dubex A/S.
I denne episode af TekX Live Podcast fra FabLearnDK 2023 fortæller han om, hvordan han i fritiden underviser børn og unge i Coding Pirates. Sammen eksperimenterer de med teknologi og undersøger fx wifikoder, passwords, RFID, Dankort mv. i hackerforstand og taler om risiko og konsekvenser. Men han giver os også en række konkrete tips til, hvordan vi kan øge vores egen datasikkerhed ved at konstruere bedre passwords, bruge 2-faktor login, anvende passwordmanager eller installere app’en ‘Mit digitale selvforsvar’.
Overvej mens du lytter:
Har du styr på dine passwords?
Hvad gør du i forhold til din digitale sikkerhed?
Tuesday Sep 19, 2023
Tuesday Sep 19, 2023
…Det har jo altid været fedt, det der med at designe og være kreativ, så nu er der et helt nyt perspektiv, når det er på computeren…
Engang var computeren sjælden, nu har alle en. Sådan bliver det måske også med 3D printeren i fremtiden. Du kan jo både skabe noget - fx vaser, men du kan også printe noget, der er gået i stykker, eller den dims, du lige mangler. Derfor er det vigtigt, at vi lærer, hvordan vi bruger den.
Amanda, Mie og Clara er elever i 9. klasse på Almind-Viuf Fællesskole i Kolding Kommune.
I denne episode af TekX Live Podcast fra FabLearnDK 2023 fortæller de, at teknologiforståelse er en faglighed, der kan give dem relevante kompetencer i deres fremtidige liv. Men de fortæller også, hvordan de ved hjælp af teknologier i valgfaget Design og Teknologiforståelse oplever helt nye måder at være kreative på, når de laver forskellige projekter med folieskærer, 3D-printer og laserskærer.
Overvej mens du lytter
Har børn og unge mulighed for at være skabende og kreative med teknologi i din kommune?
Er det vigtigt, at de lærer at bruge fx digitale fabrikationsteknologier i skolen?
Tuesday Sep 12, 2023
Tuesday Sep 12, 2023
…Hvis vi skal give alle børn en lige chance for, at være borgere i et digitalt og komplekst samfund, så skal vi sørge for, at de både har kendskab, men også kritisk sans og er myndige i forhold til digitale teknologier…
Teknologi er en del af elevernes og alle børn og unges virkelighed og hverdag, og man kan ikke rigtig komme uden om, at teknologierne er der. Derfor har vi understøttet skolerne i at bruge teknologi. Men med teknologiforståelse åbner vi kølerhjelmen og går et spadestik dybere.
Birgit Munk er skolechef i Middelfart Kommune.
Hun fortæller i denne episode af TekX Live Podcast fra FabLearnDK 2023, at ledelsesopbakning er en vigtig faktor i forankringen af teknologiforståelse i praksis på skolerne. Derfor har de sat fagfeltet på ledelsesdagsordenen indsats og skabt et fælles afsæt for udviklingen af teknologiforståelse, hvor
Alle skoler er med
Alle skoler har pionerer med viden og kompetencer
Skolerne arbejder med teknologi i et designperspektiv
Skolerne lægger strategi
Alle tager stilling til fagfeltet i forhold til lokal kontekst og praksis
Overvej mens du lytter
Har alle børn og unge lige adgang til at udvikle teknologiforståelse i din kommune?
Hvordan kan du bidrage til udvikling af teknologiforståelse?
Tuesday Sep 05, 2023
Tuesday Sep 05, 2023
TekX Live fra FabLearnDK 2023
"Det handler ikke om skærme, men om det, vi gør med teknologierne"
…Vi kan bedrive rigtig dårlig undervisning med blyant og kondisko. Det kan vi også med skærme. Vi kan også lave god undervisning med alle delene. Men det her handler om noget helt andet. Det handler om at forstå teknologierne og at kunne skabe med dem…
En stor alliance på tværs af uddannelser, erhvervsliv, industri, organisationer, forskning mv. er enige om, at teknologiforståelse er super vigtigt. Men siddende regeringer vælger at overhøre budskabet og undlader at træffe den nødvendige afgørelse vedrørende fagligheden i folkeskolen. I stedet taler vi om skærm/skærm ikke eller mobilforbud i skolerne. Det gør mig uendelig trist, for så har vi ikke forstået, hvad det handler om. Og så har vi sat barren for diskursen om teknologi i folkeskolen meget lavt.
Hanne Voldborg Andersen er national koordinator i FabLab@SCHOOLdk, som arbejder for at alle børn og unge bliver kompetente, kreative og kritiske med teknologi.
I denne episode af TekX Live Podcast fra FabLearnDK 2023 fortæller hun, hvordan det ser ud i forhold til implementering af teknologiforståelse på de ca. 100 skoler, hun gennem FabLab@SCHOOLdk beskæftiger sig med i Kolding, Middelfart, Silkeborg og Vejle Kommune. Og det ser meget forskelligt ud! Det gør det blandt andet, fordi skolerne har stor frihed til at vælge, hvordan de vil arbejde med teknologiforståelsesfagligheden. Nogle gør det på bestemte trin, i særlige fag eller faglokaler - eller som en del af andre fag. Men forskelligheden skyldes også, at teknologiforståelse endnu ikke er et obligatorisk fag eller faglighed i folkeskolen.
Et podcast studie dedikeret til teknologi og innovation
På TekX i Rødovre Kommune, har vi etableret et professionelt lydstudie til podcast optagelse. Vi synes, at teknologi og innovation i folkeskolen og uddannelser generelt, er værd at tale om. Derfor sørger vi for at facilitere diskussioner og fordybe os i hvordan teknologi kan bidrage til læring og undervisning, og hvordan vi som et globalt samfund kan blive bedre brugere af de teknologier vi har.